Ring til os
8612 0305

Skriv til os
info@tandaarhus.dk

Æstetisk tandpleje.

Hvem vil ikke gerne have et smukt imødekommende smil og sunde, hvide tænder ?

Det er i undersøgelser bevist, at man oplever forøget livskvalitet, hvis man selv er glad og tilfreds med sit smil.

Et smukt smil handler om sundhed og harmoni af tænder, tandkød og læber mht. farve, form og placering i forhold til hinanden og de omkringliggende væv.

Det er harmonien, der skaber et perfekt smil med et pænt udtryk og flotte tænder.

I den daglige tandbehandling handler det om sundhed for tandkød og tænder, samt det rigtige valg af tandfarvet fyldningsmateriale ved tandrestauring.

Der kommer hele tiden nye muligheder via ny forskning og mulighederne er mange inden for tandfarvede materialer.

For den større sanering med ændring af smilets udseende er det helt væsentlige en god kommunikation mellem tandlægen, tandteknikeren og dig.

Vi skal i fællesskab vurdere, hvad dine behov, forventninger og ønsker er, samt hvad der skal til af behandling for at opnå dette.

Det kan være lige fra en simpel tandblegning, en plastfyldning eller en porcelænskrone til tandregulering og større rekonstruktioner med broer og/eller implantater.

Vi er altid parate til at rådgive og vejlede for den rigtige løsning til dig.