Ring til os
8612 0305

Skriv til os
info@tandaarhus.dk

Vi har tænder på hjernen
-og noget på hjertet.

Vores overordnede vision er at give dig tryghed, sundhed & overskud i dit liv.
Det er kompasnålen, for alt hvad vi gør.

Det lyder måske lidt forkromet, men prøv blot et kort øjeblik at tænke på, hvor mange ting i tilværelsen, der egentlig involverer munden...?

Det er dér, vi kommer ind i billedet.

Hos os lægger vi vægt på et konstruktivt, langvarigt og gensidig tillidsfuldt forhold mellem dig og din behandler.
Og du er altid velkommen som ny klient hos os.

Vi ved, at en sund mund er af stor betydning for livskvaliteten. Fysisk som psykisk.

Vores fornemste arbejdsopgave er derfor at bistå dig til at bevare og pleje dit tandsæt og mundhule hele livet igennem.

Det gør vi gennem empati, overblik, bred tværfaglig viden, individuel rådgivning, godt håndværk og kontinuerlig efteruddannelse.

Vi vægter forebyggelse meget højt. Og ved konkrete behandlingsbehov/sygdomsaktivitet tager vi altid udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker.
Men vi siger af etiske grunde fra, hvis vi skønner, at et bestemt ønske ikke vil gavne dig, eller hvis en behandling måske ligefrem vil skade dine tænder.

Vi gør meget ud af vores behandlingsplanlægning. Vi tænker langsigtet og helhedsorienteret.

Vi informerer og rådgiver med glæde. Og vi føler optimal faglig tilfredsstillelse, når vi mærker, at du som patient har fået overblik over såvel dine behov, som dine forskellige behandlingsmuligheder.

Derpå kan du i dialog med os foretage et valg af behandlingsstrategi ud fra et velinformeret grundlag.

På klinikken anvendes naturligvis kun godkendte og velafprøvede materialer.

Hele personalet på klinikken tilstræber at yde en konstant høj kvalitet i samtlige faser af behandlingen, så vi alle kan være stolte af det arbejde, vi udfører.

Selve behandlingerne bliver udført roligt, omsorgsfuldt og altid med stor omhyggelighed.

Klinikken støtter Kræftens bekæmpelse via 'Virksomheder mod kræft' .